
Dec
15
Passioneret forkyndelse af evangeliet
"Den 7. til 11. november 2011 deltog jeg i OAC's årlige konference, som blev afholdt i Wales lidt uden for byen Cardiff. Overskriften var 'Passionate Proclamation Evangelism'," fortæller Evangelist Stefan Jacobsen og fortsætter:
"Det har altid været interessant for mig at være sammen med andre fagidioter. Andre med den samme passion, som mig selv.....
Og denne gang var ingen undtagelse, da jeg havde mulighed for at være sammen med kollegaer fra hovedsageligt England.Ved denne konference modtog vi en del undervisning om, hvem vi tjener, og hvordan Gud bygger sit rige. Det var meget trosstyrkende og en god opmuntring til ikke at sætte sig ned og opgive. Desuden var der besøg af flere ikke-OAC-evangelister, som fortalte, hvordan de greb deres arbejde an. På den måde blev vi bekræftet i, hvor nuanceret og varieret nådegaverne som evangelist både kan organiseres og bruges. Dernæst var der også en aften med idéudveksling, hvor vi hver især kunne præsentere de idéer, vi selv havde fundet på til måder at formidle evangeliet på. Det var supergodt som ny evangelist at se alle de forskellige forslag til måder, hvorpå det kunne gøres."


















